Grid Compliance studier

Udvikling af moderne energianlæg kræver mere end blot en fysisk nettilslutning. For at opnå de nødvendige godkendelser fra net- eller transmissionsselskabet skal anlægget dokumenteres i overensstemmelse med gældende nettilslutningskrav. Anlægget skal være ”grid compliant” – dvs. kunne dokumentere, at det opfylder de tekniske krav til samspil med elnettet. Til dette benyttes simuleringsmodeller og studier i relevante programmer såsom DIgSILENT PowerFactory, PSCAD og PSSE.

For solcelleparker, vindmølleparker, BESS-anlæg, PtX-anlæg, datacentre og hybridanlæg er grid compliance en central del af projektudviklingen. Der stilles krav til blandt andet anlæggets dynamiske egenskaber, spændings- og frekvensregulering, fault ride-through, reaktiv effektregulering, spændingskvalitet og samspillet med det omkringliggende elnet.

L-Engineering er specialiseret i at gennemføre de nødvendige tekniske studier og levere den dokumentation, som net- og transmissionsselskaber kræver for at udstede nettilslutningstilladelserne EON (Energisation Operational Notification), ION (Interim Operational Notification) og FON (Final Operational Notification).

Vores ydelser inkluderer:
  • Pre-compliance-studier, herunder vurdering af P/Q- og U/Q-kapabilitet, transformerdimensionering og spændingssætningsforhold.
  • Grid compliance-studier i henhold til RfG, NC DC og øvrige gældende netregler.
  • Udvikling og validering af statiske, dynamiske, harmoniske og transiente simuleringsmodeller.
  • Statiske, dynamiske (RMS) og transiente (EMT) simuleringer og studier.
  • Harmoniske analyser og vurdering af spændingskvalitet.
  • Vurdering af reaktiv effektregulering, fault ride-through og dynamiske egenskaber.
  • Teknisk dokumentation til net- og transmissionsselskaber.
  • Udførelse af overensstemmelsesprøvning og overenstemmelsessimuleringer.

Hvis analyserne viser, at et anlæg ikke fuldt ud opfylder netkravene, hjælper vi med at identificere og udvikle de nødvendige tekniske løsninger. Det kan omfatte studier af reaktiv kompensering, harmonisk filtrering, kontrolstrategier og andre afhjælpende foranstaltninger, der bidrager til, at anlægget kan dokumenteres som grid compliant.

Vi arbejder både for anlægsejere, projektudviklere, EPC’er, EPC-M’er og netselskaber og understøtter projekter fra de tidlige udviklingsfaser til den endelige nettilslutningsgodkendelse. Vores mål er at reducere godkendelsesrisikoen, skabe et solidt teknisk dokumentationsgrundlag og sikre, at projekterne kan opnå nettilslutning så effektivt som muligt.